NEKTAR
Honningbien stikker sugesnablen ned i bunden af blomsterne - for dernede findes
dens livret: Nektar. Det er næsten det rene sukkervand - navnet stammer
fra de gamle grækere, som sagde, at deres guder drak nektar. De bier,
hvis job det er at indsamle føde, suger de bittesmå dråber
lige ned i honningmaven, flyver hjem til boet og gylper dem op igen. Og straks
går nogle andre bier i gang med at lave nektaren om til honning.
BLOMSTER-STØV
i 80.000 SPISEKAMRE
Bier lever af honning og blomsterstøv. De bliver født med en
kurv på hvert bagben, så de har noget at samle blomsterstøvet
i. Nogen kalder kurvene for biens bukser. Der skal meget støv til at
fylde en kurv - og rigtig mange kurvfulde, før bierne har fyldt bare
et af deres spisekamre - og de har ca. 80.000 spisekamre i et bo.... Så
det er ret fornuftigt af dem at skiftes til at arbejde ude og hjemme - og
det gør de, og de er mange om arbejdet, så de når også at slappe af en del af den korte tid, de lever.
APIDAERNE
Honningbier står sjældent i telefonbogen, men hvis man vil prøve
at slå dem op, skal man kigge under A. Honningbi-familien hedder Apinae
til efternavn, en enkelt honningbi hedder Apis. Sammen med blandt andet humlebier
tilhører de en anden, kæmpestor bifamilie ved navn Apidae. De
har boet her på Jorden i mere end 100 millioner år - sammen med
blomsterne.
BI-BO: STADER,
KUBER OG HULE TRÆER
Nu om stunder bor de fleste honningbier i bistader. Men de kan også
bo i hule træer eller i kuber af halm. Et bistade er en trækasse
med nogle trærammer indeni og et hul foran, så bierne kan flyve
ind og ud af kassen. Resten af indretningen sørger bierne selv for.
De bygger deres vokstavler i trærammerne, og det går en stor del
af deres liv med. En måned er et langt liv for en bi.
FACET-ØJNE
Biens øjne sidder på siderne af dens hoved. Et biøje er
meget forskelligt fra et menneskeøje. Biens øje består
i virkeligheden af en hel masse enkeltøjne. Der er ca. 7000 i hvert
øje - og hvis man ser på overfladen i en lup, kan man se, at
den er facetteret, det vil sige inddelt i sirlige små felter.
BI-STIK
Bien har en brod, som den kan forsvare sig med. Den består af to klinger,
der er forbundet med en giftbeholder, en lille blære. Hos arbejderbien
sidder der modhager på klingerne. Hvis en bi stikker sin brod ind i
huden på et menneske, kan den ikke trække den ud igen. Vores hud
er for sej, og modhagerne bider sig fast. I stedet brækker brodden af.
Og så dør bien selv, kort tid efter den har stukket.
MYRER OG BLADLUS
Bladlusen lever på birkeblade og andre blade. Dens mund er et lillebitte
sugerør, som den borer ind i bladene, helt ind i cellerne, som er bladets
mindste dele. Derinde er der sukkervand at hente. Myren kilder bladlusen,
som er vældig kilden - og bløp! laver bladlusen en lille glasklar
sukkerkugle, som myren sutter i sig, lige på stedet. Så bladlusen
er myrens malkeko - den giver bare ikke mælk, men den dejligste honningdug. Til gengæld
beskytter myrerne bladlusen mod dens fjender, og dem har bladlusen mange af:
Svirrefluer spiser bladlus, Prinsesse Chrysopa Guldøje iført
den smukkeste lysegrønne tylskjole gør det også, mariehøns,
ørentviste og edderkopper gør det og mange andre insekter. Langt
de fleste kan vagtmyrerne godt holde på afstand. Mariehønen,
Cocque Cinelle, som er fransk, fin og har 'syf' (7) prikker, skal de dog være
mange om. En flok ihærdige vagtmyrer kan godt have held med at skubbe
mariehønen ned fra den plante, hvor bladlusene
holder til. Nogle fugle - mejser og fuglekonger spiser også bladlus.
Dem kan myrerne ikke klare.
STRIDULATION
Når græshoppen synger, siger man, at den stridulerer. Nogle græshopper
gør det ved at gnide deres forvinger mod hinanden. Hos andre er det
bagbenene, de bevæger op og ned. Begge dele går hurtigt, og det
kommer der en meget fin lyd og rigtig gode rytmer ud af.....Zz...Zz...Zz...Zz...Zz...